Vinder af Verdensmålsprisen 🏆

Peter Larsen Kaffe

Tillykke til Peter Larsen Kaffe A/S

Peter Larsen Kaffe står på en brændende platform, hvor klimaforandringer presser kaffebønderne højere op i bjergene. 70 % af kaffen produceres i disse ufremkommelige højtbeliggende områder. Produktionsarealet bliver mindre, og kaffepriserne på verdensmarkedet er så lave, at det er mere fordelagtigt for kaffebønderne at omlægge til anden produktion.

I 2014 startede Peter Larsen Kaffe projektet ”Kaffe for en bedre fremtid” i samarbejde med Just Fair og Danida. Gennem uddannelse af 5.000 kaffebønder i Kenya øgede de den gennemsnitlige indtjening med 200 % for 15.000 kaffebønder. Udbyttet af et kaffetræ blev forbedret 300 %. Projektet blev omdøbt til Next Generation Coffee og er siden drevet videre i blandt andet Colombia.

For hvert nyt initiativ bestræber virksomheden sig på en bæredygtig løsning. Et eksempel er Nespresso kapsler lavet af fibre fra sukkerrør. Peter Larsen Kaffes vision er at sikre global bæredygtighed i kaffeproduktion og handel. Fra bønne til kop.

Dommerkomitéens begrundelse:

  • Vinderen af Verdensmålsprisen 2019 er på verdensplan blandt first movers i branchen.
  • Med sine bæredygtige initiativer sikre virksomheden en bedre fremtid for branchen.
  • Det skaber arbejdspladser og vækst.

Øvrige nominerede til Verdensmålsprisen var

HOLMRIS B8 A/S

AgriFarm A/S 

Du kan læse kriterier for Verdensmålsprisen og se medlemmerne af dommerkomitéen:  


FN’s 17 verdensmål er sat i fokus både internationalt og lokalt og er blevet det kompas virksomheder også skal navigere efter i fremtiden. Store og små virksomheder i Viborg kommune kan gennem FN’s 17 Verdensmål både vise ansvarlig adfærd og skabe værdi på bundlinjen.

Verdensmålsprisen tildeles en virksomhed i Viborg Kommune, der er lykkedes med at skabe vækst og arbejdspladser gennem klare målsætninger for virksomhedens fremtidige strategi, der har et klart og tydeligt afsæt i FN’s 17 verdensmål.

Alle kan indstille kandidater. Frist for indstilling var 28. september 2019.

Har du spørgsmål ang. Verdensmålsprisen, kan du kontakte Ian Norman, iano@ver.dk - tlf. 50715115.

Dommerkomite

  • Poul Erik Clausen, Havredal Praktiske Uddannelser
  • Stine Damborg Hust, Byråd og Mercantec
  • Jacob Mogensen, Agro Business Park
  • Carsten Reinholdt Andersen, Hedeselskabet
  • Pia Grandelag, Dan Laser
  • Henriette Højer, Flexfabrikken
  • Grundfos 

 Fortrolighed:
Dommerkomiteen har intet kendskab til, hvem der har indstillet kandidaterne.

Hovedsponsor for Verdensmålsprisen er Grundfos.

Award Show 2019 fandt sted d. 21. november.

Se tidligere prisvindere her

 

Sidst opdateret: 23.11.2019