Vinder af Made In Viborg Prisen 🏆

AMOV

Tillykke til AMOV Apparel ApS

Et ønske om work-life-balance og bæredygtigt tøj fik i 2015 iværksætteren Kasper Eis til at forlade en topstilling til fordel for at starte tøjbrandet AMOV.

Tøjet er GOTS-certificeret ,og hvert stykke tøj er nummereret, så det kan spores tilbage til produktionen. Det appellerer til en længere levetid af tøjet og gør det bæredygtigt og socialt ansvarligt.

Dommerkomiteen er imponerede over den lokale forankring i brandet. F.eks. indgår postnummeret 8800 i nogle tryk og giver en identitet til tøjet.

Viborg er altid en del af tøjet selvom AMOV allerede sælges i store kæder både nationalt og internationalt. For at bevare nærheden til det lokale har AMOV en lille butik i Viborg.

I dag har AMOV en naturlig stigende vækst. Visionen er at blive ”pioner of change” i modebranchen. Kasper Eis har på kort tid formået at etablere et brand, der er fyrtårn for Viborg og et forbillede for virksomheder, der drømmer om at blive bæredygtige.

Dommerkomitéens begrundelse:

  • Vinderen af Made In Viborg prisen 2019 har på sin egen måde forankret Viborg i brandet og produktet.
  • Virksomheden har naturlig vækst og et stort markedspotentiale.
  • Vinderen er på sit område et spændene forbillede for kommunens erhvervsliv.

Øvrige nominerede til Made in Viborg prisen var

SkilteCentret ApS

Vibocold A/S 

Du kan læse kriterier for Made in Viborg Prisen og se medlemmerne af dommerkomitéen:  

Prisen ”Made In Viborg” tildeles et produkt eller et koncept eller brand, der er udviklet og/eller produceret i en virksomhed beliggende i Viborg kommune. Prisen kan gives til både helt nye og allerede eksisterende produkter/koncepter/brands.

I vurderingen af indkomne forslag lægges der vægt på ét eller flere af følgende parametre:
• Originalitet og nyhedsværdi
• Markedspotentiale (nationalt og internationalt)
• Generel branding værdi af erhvervslivet i Viborg Kommune

Alle kan indstille kandidater. Frist for indstilling var 28. september 2019. 

Har du spørgsmål ang. Made in Viborg Prisen, kan du kontakte Michael Freundlich, mifr@ver.dk - tlf. 23266392.

Award Show 2019 fandt sted d. 21. november.

Dommerkomite

  • Martin Pedersen, JP Group
  • Lars Nørskov, Peter Larsen Kaffe
  • Bjarne Gedsted Hansen, Lifewerk
  • Fabio Cujino, PlayDoctor
  • Poul Jepsen, Topo Holding
  • Anne Stampe Olesen, Freeway
  • Thue Agernem, Digisource

 Fortrolighed:
Dommerkomiteen har intet kendskab til, hvem der har indstillet kandidaterne.

Hovedsponsor for Made in Viborg Prisen er JP Group A/S.

Se tidligere vindere af Made in Viborg prisen.

Sidst opdateret: 23.11.2019