Vinder af Årets Viborg Talent 🏆

Stig Ladefoged

Tillykke til Stig Ladefoged - Den Plantebaserede Sygeplejerske

Gennem foredrag, madværksteder og individuelle forløb serverer Stig Ladefoged sin forskning i plantebaseret kost på et sølvfad, hvor alle kan spise med. Han udfordrer folkesundheden gennem vigtige partnerskaber og virksomheden Den Plantebaserede Sygeplejerske, som han startede efter endt sygeplejerskeuddannelse på VIA Viborg i januar i år.

Under uddannelsen fik Stig en førende læge på området i Australien til at ændre sine kostanbefalinger ud fra Stigs’ forskningsbaserede viden.

Stig brænder igennem, og dommerne kalder ham dybt passioneret og en herre med fuld fart på, idet han har formået at løfte sygeplejefaget i en innovativ retning.

Stig har formået at sætte VIA Viborg og Studentervæksthuset på landkortet, når han holder foredrag landet over lige fra Brøndby til Låstrup. Senest med en optagelse i Foredragsbasen som ellers kun er for kendte ansigter.

Dommerkomitéens begrundelse:

  • Vinderen af Årets Viborg Talent pris går til et talent, der har fundet sin egen niche.
  • Dommerne mærker tydeligt talentets passion for sit fag.
  • Talentet brænder igennem og har fuld fart på.

Øvrige nominerede til prisen som Årets Viborg Talent var

Katrine Mølgaard Olsen, ERIK Arkitekter

Tobias Svend Rasmussen, Purepower.dk, Toft Care A/S 

Du kan læse kriterier for prisen som Årets Viborg Talent og se medlemmerne af dommerkomitéen: 

Prisen som Årets Viborg Talent tildeles en ung person tilknyttet en uddannelse og/eller ansat i en virksomhed beliggende i Viborg Kommune. Personen skal have vist et helt særligt talent i forbindelse med uddannelsesforløbet eller på arbejdspladsen. Årets Viborg Talent skal være bosiddende i Viborg Kommune.

I vurderingen af indkomne forslag lægges der vægt på ét eller flere af følgende parametre:
• Personen gør en forskel og lykkes med sine erhvervs/uddannelsesmæssige mål på såvel det personlige plan som det faglige
• Personen tager initiativ, giver sin mening til kende, søger indflydelse
• Personen medvirker til branding af uddannelsesstedet, virksomheden eller det øvrige erhvervsliv i Viborg kommune.

Alle kan indstille kandidater. Frist for indstilling var 28. september 2019.

Har du spørgsmål ang. prisen som Årets Viborg Talent, kan du kontakte Anne Christine Forum Harritz, anha@ver.dk - tlf. 50434664.

Award Show 2019 fandt sted d. 21. november.

Dommerkomite

  • Allan Christensen Karup Design
  • Grith Hudtloff Høegmark Einfach
  • Jakob Harrestrup KEYDESIGN
  • Henrik Erikesen Adibus
  • June Johansen Mita Teknik
  • Arne Kjølhede Salling Bank
  • Marianne Aardalsbakke Erhvervsakademi Dania

 Fortrolighed:
Dommerkomiteen har intet kendskab til, hvem der har indstillet kandidaterne.

Hovedsponsor for prisen som Årets Viborg Talent er Erhvervsakademi Dania.

Se tidligere vindere af prisen Årets Viborgtalent.

Sidst opdateret: 23.11.2019